Tilbage til forsiden
Kalender
søndag 03/08 10:00
tirsdag 05/08 09:00
søndag 10/08 10:00
søndag 17/08 10:00
søndag 24/08 10:00
tirsdag 26/08 19:00
søndag 31/08 10:00
 
 
Vil du se udsigten fra Søborg Kirkes tårn?

Så klik her og se udsigten fra stilladset omkring Søborg Kirke under renoveringen.

Vil du se en knap så rolig video optagelse fra toppen, kan du klikke her.

Søborg Kirkes historie

 

2. juledag 1914 kunne menigheden i Søborg endelig indvie sin kirke.

Milevidt kunne den ses, for husene omkring den var få og små, omgivet af vidtstrakte marker. Men ingen kunne være i tvivl om at Søborg i løbet af få årtier ville blive en folkerig del af Gladsaxe-Herlev kommune med de mange tilflyttere, der her kunne købe jord for under 1 kr. pr. kvadratalen.

Allerede i 1905 talte man om at bygge et menighedshus. Den voksende menighed havde en lang og besværlig vej til Gladsaxe Kirke. En tid holdt præsten herfra søndag eftermiddag gudstjeneste i frk. Andersen-Højers privatskole i Lauggaardsallé. Det stærkt tiltagende byggeri gjorde det imidlertid klart, at man hellere straks måtte rejse en kirke, og en kirkekomité blev dannet.

Jordudstykningskonsortiet havde da allerede skænket byen en kirkegrund på hjørnet af Carl Blochs Allé og Hovedgaden.

Der skulle dog gå otte år, før byggeriet kunne begyndes. Penge skulle der til, og en indsamling i "Pengeløse", som Søborg undertiden kaldtes, gav kun et par tusinde kroner. Kirkeplanerne gik i stå.

Den energiske sognerådsformand, proprietær G. Kjær, foretog i 1909 det næste udspil. En deputation henvendte sig til Den københavnske Kirkefond, der i 1910 vedtog at ansætte og lønne en præst. Cand.theol. Theodor Leth blev ordineret medhjælper hos sognepræsten i Gladsaxe med Søborg som sit særlige arbejdsområde, og kirkesagen tog fart. I de kommende år blev pastor Leth den drivende kraft.

I to primitive kælderlokaler på Søborg skole blev arbejdet blandt børn og unge grundlagt. Til kirkebyggeriet foranstaltede den energiske præst indsamlinger, bl.a. ved syv sommerfester. Komitéen valgte blandt mange forslag arkitekt Alfred Jørgensens skitse, som i 1911 blev indsendt til ministeriet, der på finansloven opførte et tilskud på to gange 15.000 kr.

Imidlertid blev den smalle grund på Carl Blochs Alllé ved et mageskifte ombyttet med den nuværende, da man gerne ville bygge med tårnet mod Hovedgaden. Licitationen kunne begynde, og den 15. juni 1913 nedlagde pastor Hatting fra Gladsaxe Kirke grundstenen.
Grundstensdokumentet blev lagt i en glascylinder, som blev anbragt i en mønjefarvet zinkkiste, fyldt med 11 pund fedt. Kisten er indmuret i skibets nordøstlige mur en meter fra tårnet.

Med pengemidlerne stod det dog sløjt. Af de 70.000 kr., som kirken skulle koste, havde man kun 44.500 kr. Efter utallige henvendelser til sognets beboere og private i hele landet strømmede pengene ind, og i løbet af 1914 indkom 28.000 kr. - efter tidens forhold et overvældende resultat.

Den 26. december 1914 indviede søborggenserne under store festligheder deres kirke.

Først i 1921 fik kirken sit eget sogn, der fik navnet Søborggaard. Der måtte ikke oprettes et Søborg sogn, da der i Nordsjælland i forvejen er et sogn af dette navn.
Der blev foreslået flere navne, bl.a. Søborghus, men det mindede lidt for meget om en kendt kro. Samtidig blev pastor Leth sognepræst.
Han fortsatte sit trofaste arbejde som stifter eller medstifter af alle kirkelige arbejdsgrene.
I 1920 fik kirken sit første orgel, og i 1923 stiftedes menighedssamfundet, der i 1925 opførte et menighedshus.
Dette blev i 1969 overtaget af kirkens menighedsråd og er i dag, sammen med den smukke tilbygning fra 1986, kirkens sognegård. Arkitekterne var Helene og Henrik Ussing.

Året efter skabte landskabsarkitekt Svend Kierkegaard en ny kirkeplads. Granitbrolægning, platantræer og bøgepur danner nu en smuk og stilren ramme om den hvide kirke.

Kirken

Den hvidmalede kirke er opført af mursten på granitsokkel. Arkitekt Alfred Jørgensen havde oprindelig projekteret den som korskirke, hvilket han ønskede pointeret ved riller i sidemurene.
Foruden skibet har kirken mod sydvest et polygont kor, flankeret af præsteværelset til højre og trappehus med nedgang til sakristi til venstre. Det ejendommelige tårn har ved siderne et lavt firesidigt klokkestokværk og et pyramideformet spir.

Kirken har to klokker: Den store er fra 1914, den lille blev i 1923 skænket af proprietær Kjærs børn, der på denne måde ville sætte deres far et minde.

Over hovedindgangen til kirken findes en tympanon med relief i brændt ler, fremstillet af billedhuggeren J. J. Bregnø. Kunstneren har hertil, med undtagelse af Kristusfiguret, brugt levende modeller.
Den første person på Kristi venstre side er arkitekt Alfred Jørgensen. På højre side står Bregnø selv og derefter pastor Leth.

Fra våbenhuset er der indgang til dåbsværelse og trappehus til orgelet.
Det første orgel blev leveret af orgelbygger Th. Frobenius og Co. og lød første gang 1. nytårsdag 1920. Indtil da havde menigheden måttet nøjes med et harmonium.

Orglet, der havde syv stemmer og to manualer, blev købt for midler indsamlet blandt menigheden.
I 1954 blev orglet udbygget til 22 stemmer på 3 manualer og pedal.
I 1990/91 blev orglet renoveret og omintoneret af orgelbyggerfirmaet Poul-Gerhard Andersen - og fik samtidig tre nye stemmer.

Orglets nuværende facade er tegnet af arkitekt Palludan, der også forestod opførelsen af kirkens kapel (1952) og alterpartiets ombygning (1954).
Kirkens stilformer er betegnet som romanske, men er efter tidens smag noget blandede. Kirkeskibet får lys fra rundbuede vinduer, adskilt af pilastre med bladkapitæler af brændte sten. Bladkapitælerne er modelleret af Thomas Hansen.

Når man træder ind i Søborg Kirke, er det først og fremmest kunstmaler Holmer Triers (f. 1916) smukke mosaikruder, der tiltrækker sig opmærksomheden. De tre mosaikker forestiller fra venstre: Jesu dåb i Jordan floden, Jesu opstandelse og nadvermåltidet i Emmaus.

Det nye alterbord fra 1954 er af Nexø sandsten. På dets forside står APX(Omega). A (alfa) er det første bogstav i det græste alfabet, og (omega) er det sidste. PX er de to første bogstaver i navnet Kristus er Herren fra begyndelsen til enden. Ruderne er fra 1958. Mester for alterkalken er guldsmed Mathias Frederik Schack Winge, født 1813. Kalken har følgende inskriptioner: "Den 5. October. Til Hs. Welærværdighed Hr. M. G. Krag, Sognepræst til Gjelsted og Rørup. 1844. Fra Beboerne af Gjelsted Menighed. Skjænket til Søborg Kirke 1914 af M.G. Krags Datterdatter Maria Wright". Alterkanden er fra 1911 og er udført af mester Koh. Den bærer ingen indskrift. Alterdisken er en gave fra Gladsaxe Kirke til kirkens indvielse. Alterstagerne er fra 1914 og skænket til kirken af fru Helga Plum. På den ene stage står: "Jeg er Verdens Lys. Johs. Ev. 8,12 - Johs. Aabenb. 2,5. Søborg Kirke 26/2 1914". Den anden stage bærer følgende indskrift: "Til minde om den første Præstedatter i Søborg Sigrid Magrethe Leth f. 10/6 1913 - d. 23/4 1914".

På alteret ligger en læderindbunden bibel. Den er, som det fremgår af de håndskrevne linier på første side, en gave fra forhenværende kirketjener Jens Kristian Jensen og hustru. Jens Kristian Jensen var medarbejder ved Søborg Kirke i 33 år. I anledning af kirkens 75 års jubilæum i 1989 fremstillede væveren Jette Kai to alterduge; den ene er en gave fra bedemand Kvist.

Til venstre for koret står Døbefonten. Materialet er sandsten, og den er i 1914 skænket af stenhuggermester R. Nielsen og hustru. Dåbsfadet har som motiv Maria og barnet i stalden i Betlehem og er tegnet af billedhugger J. J. Bregnø. Materialet er tombak - en legering af kobber og zink. Den smukke dåbskande, der er fremstillet af smedemester K. Ziersen blev skænket af en kreds af damer i sognet. Dåbsrelieffet i blændingen bag døbefonten er udført af Holmer Trier og opsat i 1991. Relieffet er farvemæssigt afstemt efter korets mosaikruder. Det erstatter et tidligere sandstensrelief udført af billedhugger Bøgebjerg.

Prædikestolen, en gave fra Maria Wright i 1914 er af kridtsten fra Stevns og udført af Thomas Hansen. Fem figurer er indhugget i den: Kristus med to evangelister på hver side.
Kirkeskibet fra 1914 er skænket af dampskibsfører Jensen.

Efter den første store restaurering i 1954 hvor korparti og orgel blev ændret, tog menighedsrådet i årene 1978.1980 fat på resten af kirken. De mørkbejdsede kirkebænke blev afsyret og malet i gråblå nuancer og forsynet med blå hynder, ligesom gulvet blev afhøvlet og ludbehandlet. Også ved denne lejlighed tog man kunstneren Holmer Trier med på råd i farvevalget.

Søborg Kirke er ikke en gammel kirke, og skiftende menighedsråd har bestræbt sig på at gøre kirkens interiør smukt, harmonisk og tidsvarende: Dette betyder, at en del af kirkens oprindelige udsmykning har måttet vige for at opnå den fornødne harmoni, hvilket set fra et historisk synspunkt er beklageligt, men vi synes, at der er skabt en smuk ramme om de kirkelige handlinger.

Præster ved Søborg Kirke
- siden kirkens indvielse d. 26. december 1914

1914-44

Theodor Leth

1945-73

Alfred Nielsen

1946-79

Aage Samuel Steen Andersen

1950-86

Ejnar Christensen

1980-90

Karen Rigmor Kofod Helgason

1986-91

Jan Carl Jacobsen

1991-

Merete Søndergaard Sølling

1992-

Peter Valdis Senbergs

 



 
 
 l#S Søborg kirke, Søborggaard sogn • Frødings Allé 2 • Postboks 22 • 2860 Søborg